Her kan du læse om de opgaver der er brug for hjælp til, når vi afholder løb i Kalundborg IF og lidt om hvad de enkelte opgaver lidt mere præcist indeholder.
Der er ingen opgaver der er svære – Alle kan gøre en stor indsats for klubben ved at melde sig som hjælper, når vi afholder løb.
Chiptildeling – Et par dage for selve løbet:
Et par dage før løbet skal der tildeles chip og startnummer til løbere. Dette gøres i klublokalet (3-4 personer) En del af det forgår ved indtastning i DGI’s tidtagningssystem, men der skal også pakkes kuverter med chip og startnummer og påsættes labels med løbernes data. Ligeledes skal der pakkes alt hvad vi skal have med ud (kopper, skiltning, sikkerhedsnål mm)
Til denne opgave afsættes ca. 4 timer.
Ruteopmærkning – På løbsdagen:
Du hjælpper med at mærke ruten op med minestrimmel/skiltning eller mel.
Tidtagning – På løbsdagen
Manuelt – Du står ved målstregen og trykker på uret hver gang en løber kommer ind eller du er med til at skrive startnumre ned på løberne i den rækkefølge de kommer i mål.
Elektronisk – Du hjælper med at stille målportal op, lægge tidtagnings måtter ud, tilslutte måtterne til boksene og boksene til pc. Derefter tilsluttes pc til internettet og tid synkroniseres mellem pc og boks. Derefter tjekkes at måtter virker, ved at tage nogle chip, som ikke er med i løbet, og gå over måtterne med en chip ad gangen. Derefter er tidtagning klar, og løbet kan starte. Du opholder dig i DGI vognen under hele løbet.
Der startes løb op som ligger på pc, vælges netto tid eller samlet tid. Alt er beskrevet i manualen som er udarbejdet til tidtagningssystemet.
Andre opgaver før løbet
Her kan du typisk selv nå at løbe med – Opgaver som ligger forinden er typisk, opmærkning af rute, opsætning af bord til vanddepot.
Andre opgaver efter løbet
Her kan du nå at løbe med og hjælpe bagefter med oprydning, afmærkninger på rute skal fjernes og alt skal pakkes ned. DGI traileren skal afleveres efter nærmere aftale.
Efteranmeldelser/Indtastning
For de løbere der kommer for at tilmelde sig på selve løbsdagen, skal det sikres at deres efteranmeldelse udfyldes korrekt med alle relevante data, at der modtages betaling for tilmeldingen og at de tildeles korrekt kuvert med startnummer og chip samt bliver vejledt i montering af dette.
Herudover skal alle efteranmeldte løbere indtastes i DGI’s elektroniske tidstagningssystem og der skal udskrives startliste til speakeren.
Stå post
Her står du på en post indtil løbet er slut (selvfølgelig med afløsning ved lange løb) og sikrer at alle løbere kommer korrekt videre på ruten.
Væskedepot
Her står du under hele løbet (selvfølgelig med afløsning ved lange løb) og uddeler væske og måske lidt frugt til de løbere der måtte have lyst.
I vælger opgaven
Her lader du det op til løbsarrangør at afgøre, hvilken opgave der passer bedst til dig efter hvor der er behov for din hjælp.
|