HOLD 3 ØVET:
Løbehold 3 er for den øvede løber, vi starter ud med at løbe ca. 7 km, og senere sætter vi distancen op til ca. 10 km. Det forventes at du kan træne ca. 3 gange om ugen.
Målet med dette hold er at vi skal kunne løbe 10 km, i et tempo på ca. 5 min pr km. Du vil endvidere kunne gennemføre eks. Eremitageløbet ved at være med på dette hold. Vi vil derfor efter sommerferien yderligerre øge distancen til ca. 11.5 km.
Da 10 km distancen kræver udholdenhed, vil træningen blive tilrettelagt med dels udholdenhedstræning og dels intervaltræning. Vi vil træne på en sjov og inspirerende måde, med afveksling i vores løb. Vores træning vil veksle så vi løber på landevej, stier og i skov. Der vil være dage hvor vi øger intensiteten og laver noget bakketræning, vi har jo i Kalundborg mange dejlige bakker.
Intervaltræningen vil foregå, hvor vi vil løbe min. 2 intervaller, tempo er nemlig et meget vigtigt element i træning for at blive en bedre løber.
De lange ture skal vænne kroppen til at arbejde længe, mens tempotræning giver bedre kondition og løbeøkonomi. Tempotræning vil også gøre dig i stand til at gennemføre eks. 5 km i bedre tider, end du tidligere har gennemført et sådant løb.
Vores træning vil være tilrettelagt, så vi løber i en gruppe. derfor vil I opleve at der bliver lavet opsamlingssteder, hvor vi samles i gruppen. Vi vil altid starte sammen, og også prøve at afpasse træningen så vi afslutter samtidig i gruppen. Det er så muligt at enkelte kommer til at løbe lidt længere, da vi ved opsamlingssteder laver det så de der er først fremme, løber tilbage og henter resten af gruppen.
Vi vil have tilrettelagt vores træning, så tempotræning altid foregår i klubtræningen.
Endvidere vil vi tilpasse træningsmængden, så det er muligt at få restitueret inden næste træningspas. Restitution er utrolig vigtigt i træningen, da hver træningspas nedbryder. Derfor skal kroppen ha' tid til hvile inden næste træning.
Det er endvidere muligt at træne i Kystskoven lørdage og søndage, hvis der ikke er et løb som vi skal deltage i. Der er så mødetid kl. 10, ved det skarpe sving på Granlystien.
På løbehold 3 er det Gretha Andersen, Rene Brændemose, Benny Toftedal Hansen og Kurt Rasmussen der står for træningen. Gretha er uddannet DGI løbetræner. Rene og Kurt er i gang med at tage DGI’s løbetræner uddannelse.
Ved at have uddannede trænere, forsøger vi at have svar på evt. opstående spørgsmål. |